Ansvarligheden for interaktion og kommunikation ligger i høj grad hos de mennesker, der ikke har nogen funktionsnedsættelse. Det handler om at være opmærksom på subtile tegn og udtryk, som kan åbne op for dialog. Forskning viser, at vi ofte ledes af intuition, især i barndommen, hvor vi reagerer på gestik og mimik.
Det er vigtigt at se personer med funktionsnedsættelser som aktive deltagere i kommunikationen. Når vi anerkender deres ønsker om sociale relationer, ændrer vi vores tilgang. Initiativet til kommunikation er vigtigere end blot at reagere.
Dokumentation af erfaringer og præferencer er også essentiel. Det kan være i form af bøger, der beskriver, hvad en person kan lide eller ikke lide. Samarbejde mellem fagfolk er nødvendigt for at dele observationer og skabe forudsigelighed i kommunikationen. At investere tid i små interaktioner kan føre til betydelige fremskridt i kommunikationen.
