Livskvalitet er et meget subjektivt fænomen. Hver person har forskellige opfattelser af, hvad der udgør en god livskvalitet, uanset om de har en handicap eller ej. Dette kan føre til overraskende svar, når folk bliver spurgt om deres tilfredshed med livet.
Nogle mennesker lever under dårlige forhold, men føler sig tilfredse, mens andre med gode livsvilkår er utilfredse. Dette kaldes et tilfredshedsparadoks. For at vurdere livskvalitet er det vigtigt at overveje både subjektive følelser og objektive forhold.
Det internationalt anerkendte koncept for livskvalitet omfatter otte kerndimensioner, som gælder for alle mennesker. Disse dimensioner inkluderer rettigheder, social inklusion, selvbestemmelse, fysisk velvære, personlig udvikling, materielt velvære, sociale relationer og følelsesmæssig velvære. Ved at forstå disse dimensioner kan vi bedre støtte mennesker med komplekse behov og sikre deres trivsel.